De entede tøsens hiemkomst
Hun vaer i mørck skog faren vild
Sneens tepper hafde bredet sig hen
Paa stien hiem - hendes eeneste ven
Om hun bare kunde
Folge stiernernes baner
Ey hun skulde vildfare
Blandt disse mørcke graner
Skogens mørcke arme forbarmede sig ofver dend fremmede giæst
Giorde hende vaer i siine inderste tankers veemod
At i bergekongens kammer tørstes efter christenblod
"det nærmer sig stille: een sørgeklæst pige
Sidder derinde med foldede hænder
Hun sender een bøn til det himmeldske rige"
Ofver hendes hode
Det drybber fra qviist
Draabe for draabe some blodet
Fra kroppen til jesu christ
"aa, eismal i ein uggin skog
Eg kjenn at i kveld
I kveld tenkjer ingen paa meg"